Annonce

Annonce

Svar: Barn nr. 2 og mad


14. maj 2018

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen - og tillykke med at I har fået en lillebror:) Hvor er det dejligt!

Der er forskel på børn, og det betyder, at du ikke nødvendigvis kan gøre alt som du gjorde det med storesøster - det er en af udfordringerne, men også en af de store glæder ved at have flere børn, at de er forskellige, og at man derfor er nødt til at give dem noget forskelligt :)

Jeg følger Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens retningslinjer og i forhold til mad, så er det sådan, at man ikke bør starte før tidligst 4 måneder og ikke bør starte meget senere end 6 måneder. Man kan godt komme til at passere det tidspunkt, hvor barnet egentlig er interesseret, vil åbne munden og tage imod skeen... Derfor er det rigtig godt, at du er opmærskom på, at I skal igang nu :)

Det er også sådan, at de danske sundhedsmyndigheder ikke anbefaler BLW. Det skyldes at det kan være svært at sikre barnet tilstrækkeligt med mad/næring i overgangsperioden. Som du selv er inde på, så er det svært for din dreng at koordinere sine bevægelser og han har svært ved at spise selv og dermed svært ved at få mad nok - og du kan faktisk fornemme, at han virker sulten. Derudover er der ved BLW risiko for, at han kommer til at mangle f.eks. jern, ligesom der kan være en risiko for, at han får mad galt i halsen. Da din dreng får flaske og dermed jernberiget modermælkserstatning, så vil han højst sandsynligt ikke mangle jern, men det vil stadig være godt, at han får skemad.

Når det så er sagt, så er der dog nogle fordele ved at lade børn sidde med mad i hånden og lade dem forsøge at spise selv, styre måltidet lidt selv. Det vil fremme barnet mundmotorisk og også fremme barnets spiselyst, hvis barnet kan stifte bekendskab med mad af forskellig smag, konsistens, farve osv.

Jeg synes derfor ikke, du skal vælge enten eller, men derimod tilbyde din dreng skemad og samtidig også give ham mad i hånden, så du på den måde sikrer, at han bliver fyldt tilstrækkeligt op med mad og hjælper ham med at spise, så længe han har svært ved selv at koordinere sine bevægelser og bearbejde maden - og samtidig så give ham bløde frugtbåde, ristede rugbrødsbjælker, kogte grøntsagsbuketter og lignende i hånden. Du kan evt. starte med lidt mad i hånden, så bliver han opmærksom på, at det er spisetid og får stimuleret sin appetit, smagslyst osv. og så kan du derefter følge efter med lidt på en ske.

Det er helt okay, at du variere mellem færdiglavede og hjemmelavede grødtyper og middagsretter, og det kan fungere godt for jer i hverdagen på denne måde. Det er kun med til at give jeres dreng lidt ekstra variation, og det kan være praktisk, når I f.eks. er på tur. Grødpulver skal blot opblandes med kogt vand - som du kan medbringe i en termoflaske - og derhjemme kan du så lave grøden fra bunden. Grøntsagsmos kan købes på glas, og når I er hjemme, så kan du lade hans mos tage udgangspunkt i den mad, som I andre spiser. Frugtmos kan købes på glas og f.eks. også som smoothies og du kan medbringe en skål og en ske, som du kan give ham grød, mos og frugt fra, når I er på tur.

Han kan få mos af kartofler, blomkål, gulerod, broccoli, squash, ærter, majs, porrer, kål af forskellig slags, selleri, pastinak, persillerod osv. Rodfrugter smager af noget og mange børn kan rigtig godt lide dette, så det kan være en god idé at lave f.eks. en rodfrugtmos hvor du blender f.eks. gulerod, knoldselleri, persillerod og pastinak - kog det mørt, hæld lidt af kogevandet fra og blend det med lidt fedtstof og lidt mme.

Husk dog på, at grøntsager som selleri, spinat, fennikel og rødbede indeholder nitrat. Det betyder, at de ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Hvis I en dag spiser f.eks. kartoffel/sellerisuppe eller du laver laks og spinat, så må han stadig gerne få dette, men da selleri og spinat vil udgøre en større del af retten, bør der gå 14 dage før han så får nitratholdige grøntsager serveret igen.

Med den alder han har, skal han også igang med kød og fisk i sin grøntsagsmos. Det skal være kogt eller lavet i ...


Annonce

... ovnen. Hakket kød er lettest at bruge i starten, fordi det let moses ud, enten med en gaffel eller igennem en persillehakker eller blender. Hakket kød kan være kylling eller kalkun som er mildt og godt at begynde med, men også svinekød, oksekød, lammekød osv. alt kan bruges - det handler om at variere og som sagt meget gerne tage udgangspunkt i jeres mad. Hvis du f.eks. laver kartofler og frikadeller til jer, så kan han sagtens få kartoffelmos, hvori du så tilsætter indmaden af en frikadelle... så han spiser jeres mad, men serveret i en konsistent, som han kan kapere:)

Da din dreng ikke rigtigt er kommet igang med maden endnu, så er det naturligvis begrænset, hvor mange måltider du kan give ham fra den ene dag til den anden. Men det vil være rigtig godt, at du i løbet af de næste 2 uger, forsøger at få skabt lidt fast rytme hele dagen igennem med skemad og vand af kop, når han vågner og så en flaske, før han skal sove.

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:

Tidlig morgen 04: Flaske og sover lidt videre

Vågner og starter dagen omkring kl 05.30

Morgen 6-6.30: Sættes i sin høje stol. Tilbydes lidt bløde frugtbåde i hånden og du følger efter med lidt grød, vand af kop.

Flaske og puttes til dagens første lur omkring kl 07 som nu

Formiddag 9: Sættes i sin høje stol. Tilbydes igen lidt frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos og vand af kop. Hvis du synes det lige nu bliver for presset med mellemmåltid her, så spring det over. Det er vigtigere, at der er plads til frokost, før han skal sove middagslur

Frokost 11: Sættes i sin høje stol. Tilbydes grøntsagsmos og der begyndes gradvist med kød eller fisk i mosen. Suppleres gerne med ristede rugbrødsbjæker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flaske og puttes til middagslur ca. kl 12

Eftermiddag 14: Sættes igen i den høje stol. Tilbydes lidt blød frugt i hånden og lidt frugtmos og vand af kop, når han vågner.

Flaske og puttes til dagens 3. lur ca kl 15.30 som nu

Aften 17.30: Sættes i den høje stol. Tilbydes grøntsagsmos og også her begyndes med kød eller fisk. Vand af kop og der suppleres igen med kogte grøntsagsbuketter, ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden, som han kan øve sig i at gumle på selv.

Flaske og puttes til natten 18.30-19

Sen aften 22: Drømmeflaske og sover herefter videre til omkring kl 04, hvor han så får en flaske igen og atter sover lidt videre...

Jeg vil anbefale dig rigtig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den guider jeg dig igennem fra de første smagsprøver og til din dreng er godt igang med familiemaden. Der er dagsplaner, opskrifter, og bagerst et fødevareleksikon, hvor du kan slå op, hvis I skal have noget og du bliver i tvivl om, hvorvidt han må få det, hvornår og hvordan. Bogen går fra 4-18 måneder og guider dig igennem måned for måned. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave - der står ny revideret udgave på forsiden :)

Det er vigtigt, at du i hans vågne perioder lægger ham på maven så meget som muligt, fordi han i maveliggende stilling får styrke i rykken og i nakken og derfor bliver stærkere og i stand til at sidde. Det vil være rigtig godt, at han til hvert måltid sættes i sin høje stol jf. dagsplanen, får lidt mad i hånden og du følger efter med grød og mos, og når han så er færdig med at spise, så lader du ham lege lidt på gulvet, før han så skal have flaske og puttes til lur. Hvis I er på tur, så kan han sidde i sin barnevogn eller han kan sidde hos dig eller hen af vejen kan han sidde i en høj stol på cafe, eller hvor I nu er henne :) Det er dog generelt en god idé, hvis du kan forsøge at holde en nogenlunde rytme i hverdagen, så dagen ikke skrider for jer og han kommer til at mangle måltider. Og derfor kan det være godt, hvis du er hjemme med ham de fleste af ugens dage. Det vil gøre det lettere for dig at skabe en dagsplan, skabe rytme og dermed få lidt overblik og ro :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie igen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gogsig barfodssko - De første og eneste sko dit barn behøver

Har du nogensinde tænkt over, at næsten alle børn bliver født platfodet? De fleste børn lærer faktisk bedst at gå, når de går på bare fødder.

Den bedste måde at styrke deres svang, sener og muskler i foden er gennem denne naturlige tilgang.
Det var bland andet den indsigt, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce